Adgangen til området foregår efter samme regler, som gælder for private skove i tiden fra kl. 6 til solnedgang og hunde skal altid holdes i snor.

Undlad venligst at færdes på diget udfor ejendommene på Boden, da diget er del af deres private haver. Stien er ført nedenfor diget- ud mod fjorden. Der er ingen parkering på Boden

Turen på selve diget er ca 2,5 km. Rundturen fra Fugletårnet , på diget, tilbage af Søndregårde, Nørremarksvej og Bjergets Vej til Fugletårnet er ca 6 km

Se video på YouTube fra Hjertestien på Diget. Videoen er fotograferet og redigeret af Hanne og Kresten Kodal

https://www.youtube.com/watch?v=qDh6ZtJKIRI

Læs mere om stien og hent folderen

Diget, er privat område, og går henover områder, som er ejet af 6 forskellige lodsejere, og vi har fået adgang som gæster. Derfor beder vi alle gæster om at respektere de krav, der er opsat for brugen.

Stien kan bruges til fods, cykel eller hest – for sidstnævnte dog kun fra Fugletårnet til Boden.

Specielt ved højvande er det ikke muligt at passere ejendommene ved Boden

I perioder med jagt er lodsejerne berettiget til at afspærre adgangen/passage til dele af stien.

Generelt anbefales solidt fodtøj – der kan være fugtigt i nogle områder.

Det nuværende dige er etableret cirka 1950. Tidligere var digerne placeret længere inde. Men landvindingsloven fra 1940 satte gang i mange projekter rundt om Limfjorden. Lodsejerne så muligheden for at få deres strandenge bag diger og dermed omdannet til dyrkbar agerjord.

Selve navnet ”Boden” stammer helt fra den tid, hvor Oxholm hed Ø Kloster og tilhørte benediktinerordenen. Klostret har haft store indtægter fra deres fiskerettigheder, og ifølge tingbogen har Oxholm Gods den dag i dag ret til at benytte matr. 1.k Oxholm, til sildebod og ladeplads.

Der har altid været lav vandstand og flade grunde i Limfjorden udfor Øland og derfor var der aldrig blevet anlagt en havn som på Gjøl eller i Attrup, selvom behovet var der. Øland havde 39 fiskere, herregården Oxholm skulle udskibe store mængder træ  fra skoven. Øland Fajancefabrik havde en stor produktion, der også skulle fragtes, i 1828 blev 3 hele skibsladninger lertøj sendt til købstæder over hele landet.

I 1827 blev Oxholm købt af Niels Chr. Rasch, norsk og svensk konsul og efter sigende Aalborgs største og rigeste købmand og sildesalter. Han satte Oxholm flot i stand både ude og inde, og vigtigst af alt, han anlagde  et sildesalteri og en lille havn ved Boden. Udover sild handlede han også med brænde og tømmer fra skoven, som skulle fragtes søværts.

Til havnen lod han grave en kanal på 1200 meters længde og 7 meters bredde. Langs kanalens sider blev der nedrammet egetræspæle med et par meters mellemrum, og disse blev beklædt med vandrette brædder for at undgå sammenskridning. Havnens og kanalens mål og dybde skulle passe med de store, fladbundede kåge, som var de foretrukne både på Øland, ikke bare til fiskeri, men også til almindelig fragtsejlads til f. eks Nibe, som var nærmeste handelsby før jernbanens indtog. Kåge og pramme fragtede  godset ud til ”Drauget” og det dybere vand, hvor de større skibe ventede.

Men kanalen sandede nemt til, det blev efterhånden sværere og sværere at vedligeholde den og omkring år 1900 havde den mistet meget af sin betydning, efter at jernbanen kom til Han Herred.

Idag kan man stadig være heldig at se en række næsten 200 år gamle egetræspæle stikke op. Det sker når der er ekstremt lavvande udfor Boden

Parkerings muligheder:

,

Foto: Finn Kruse