Dæmningen og Ulvedybet

Dæmningen mellem Øland og Gjøl blev påbegyndt i 1914 og kan i 2019 fejre 100 års jubilæum

Ulvedybet er resterne af den fjordarm, der oprindelig strakte sig nord om Gjøl, men som i forbindelse med dæmningsanlægget blev et afsnøret ferskvandsområde på ca. 700 tønder land. Store tagrørsbevoksninger og enge omgiver søen, hvor den største dybde er ca. 1,5 m ved normal vandstand. Men vandstanden i Ulvedybet varierer året igennem. Landbrugsarealerne omkring Ulvedybet bortleder drænvand, som tilføres Ulvedybet fra Fannegrøft i nordøst eller via pumpestationen nord for Ulvedybet. Slusen til Limfjorden er en envejssluse, dvs. når vandstanden i Limfjorden er lavere end i Ulvedybet, åbner sluseportene, vandet strømmer ud i fjorden, og portene lukker, når vandstanden er modsatrettet.

Vildtreservatet

Ulvedybet og Gjøl Bredning (fjorden over for Ulvedybet) supplerer hinanden som vigtige fuglebeskyttelsesområder for vandfugle. Ulvedybet er kendt for at være en betydningsfuld raste- og yngleplads.

Af ynglende fugle, som ofte kan ses, kan nævnes klyde og grågås, arter som begge har haft ynglesucces de seneste år. Ulvedybet rummer endvidere en god bestand af vibe, rødben, skægmejse, rørspurv, siv- og rørsanger og er også en god lokalitet for rørhøg. En gruppe skestorke holder også til i Ulvedybet

Om efteråret raster vandfugle i stort antal i Ulvedybet. De mest talrige arter af vandfugle er gråand, krikand, pibeand, fiskehejre og grågås. I 1930 blev Ulvedybet udpeget som vildtreservat. Reservatet omfatter 812 ha, hvoraf de 217 er offentligt ejede landarealer. De omkringliggende landbrugsarealer er alle privatejede.

Sagnet om Ulvedybet

”En heks lovede at udrydde sognets mange ulve. Hun tog sin fløjte og spillede. Alle ulve fulgte efter hende helt til fjordens kyst. Der red kvinden og fløj op i luften. Alle bæster, den ene efter den anden, hoppede efter hende, men faldt i vandet og druknede. Fra den dag hedder stedet Ulvedybet.