Dæmningen og Ulvedybet

Dæmningen mellem Øland og Gjøl blev påbegyndt i 1914. Læs mere om bygningen af dæmningen og fremtidsudsigterne i vedhæftede dokument, lavet i forbindelse med Dæmningens 100 års fødselsdag https://oeland-limfjord.dk/wp-content/uploads/2019/06/Dæmning.pdf

Læs mere om Gjøl-Øland Dæmningens 100 års fødselsdag på Facebook siden. https://www.facebook.com/Gj%C3%B8l-%C3%98land-D%C3%A6mningen-fylder-100-%C3%A5r-309291579614452/

Ulvedybet er resterne af den fjordarm, der oprindelig strakte sig nord om Gjøl, men som i forbindelse med dæmningsanlægget blev et afsnøret ferskvandsområde på ca. 700 tønder land. Store tagrørsbevoksninger og enge omgiver søen, hvor den største dybde er ca. 1,5 m ved normal vandstand. Men vandstanden i Ulvedybet varierer året igennem. Landbrugsarealerne omkring Ulvedybet bortleder drænvand, som tilføres Ulvedybet fra Fannegrøft i nordøst eller via pumpestationen nord for Ulvedybet. Slusen til Limfjorden er en envejssluse, dvs. når vandstanden i Limfjorden er lavere end i Ulvedybet, åbner sluseportene, vandet strømmer ud i fjorden, og portene lukker, når vandstanden er modsatrettet.

Vildtreservatet

Ulvedybet og Gjøl Bredning (Limfjorden vest for dæmningen) supplerer hinanden som vigtige fuglebeskyttelsesområder og nyder beskyttelse efter både Ramsar-konventionen og EU’s Natura 2000-regler. Området har stor betydning som raste- og yngleplads for især ande- og vadefugle.

Området er blandt ornitologer især kendt for skestorken, der indtog Ulvedybet som et af de første steder, da den vendte tilbage til Danmark i midten af halvfemserne. Desuden huser bredningen hver vinter op imod halvdelen af den samlede bestand af lysbuget knortegås, der yngler på Svalbard. De suppleres af en stigende bestand af kortnæbbet gås – ligeledes fra Svalbard.

Vildtreservatet er hjemsted for en fin og voksende bestand af ynglende grågæs og klyder, ligesom et stort antal fiskehejrer og enkelte sølvhejrer fouragerer i Ulvedybet. I randområderne ses ofte præstekrave, skægmejse, vibe, rødben, rørspurv, rør- og sivsanger, stær, gråkrage, hættemåger, havterner og om vinteren snespurv. I trækperioderne store flokke af hjejler samt et mindre antal pomeransfugl. Der er masser af gråand, krikand, pibeand, troldand samt gravand. Blandt rovfuglene er der gode chancer for at se musvåge, rørhøg, blå kærhøg, tårnfalk, vandrefalk, havørn, fiskeørn samt mosehornugle.

Man kan følge ornitologernes daglige observationer her: http://kortlink.dk/dofbasen/28rec

Sagnet om Ulvedybet

Om Ulvedybet hedder det sig, at en heks havde lovet at udrydde Vendsyssels mange ulve. Hun tog derfor sin fløjte og begyndte at spille og alle ulvene samlede sig og hoppede efter hende hele vejen ud til Limfjorden. Da heksen nåede vandkanten red hun på sit kosteskaft og fløj højt op i luften. Men ulvene sansede kun heksens fløjte og styrtede i vandet og druknede hver og en i det, der hedder Ulvedybet, og som på denne måde fik sit navn. ed0 \ls

Sagnet om hvordan Limfjorden blev til.

På den tid hvor Jesus blev født, boede der en grum troldkvinde i Nørrejylland. Da hun hørte om Jesu fødsel svor hun, at hun ville føde et væsen endnu større end Jesus. Snart kom tiden da hun skulle i barselsseng og efter en svær fødsel fødte hun et væsen, der viste sig at være en gris. Hun kaldte den Limgrime. Det viste sig snart at Limgrime havde en utrolig voksekraft. Når den gik i skovene, som på det tidspunkt dækkede det meste af Nørrejylland, kunne man se børsterne på dens ryg rage op over trætoppene!  Den lavede huller og render med trynen, når den ledte efter føde. Den rev hele træer op med rode og spiste dem med stort velbehag. En dag nåede Limgrime helt ud til Hals, hvor den skubbede det sidste stykke land ud i Kattegat og vandet fossede ind i de huller og render den havde lavet på sin vej. Således blev Limfjorden opkaldt efter Limgrimen.