Dæmningen og Ulvedybet

Dæmningen mellem Øland og Gjøl blev påbegyndt i 1914. Læs mere om bygningen af dæmningen og fremtidsudsigterne i vedhæftede dokument, lavet i forbindelse med Dæmningens 100 års fødselsdag https://oeland-limfjord.dk/wp-content/uploads/2019/06/Dæmning.pdf

Læs mere om Gjøl-Øland Dæmningens 100 års fødselsdag på Facebook siden. https://www.facebook.com/Gj%C3%B8l-%C3%98land-D%C3%A6mningen-fylder-100-%C3%A5r-309291579614452/

Ulvedybet er resterne af den fjordarm, der oprindelig strakte sig nord om Gjøl, men som i forbindelse med dæmningsanlægget blev et afsnøret ferskvandsområde på ca. 700 tønder land. Store tagrørsbevoksninger og enge omgiver søen, hvor den største dybde er ca. 1,5 m ved normal vandstand. Men vandstanden i Ulvedybet varierer året igennem. Landbrugsarealerne omkring Ulvedybet bortleder drænvand, som tilføres Ulvedybet fra Fannegrøft i nordøst eller via pumpestationen nord for Ulvedybet. Slusen til Limfjorden er en envejssluse, dvs. når vandstanden i Limfjorden er lavere end i Ulvedybet, åbner sluseportene, vandet strømmer ud i fjorden, og portene lukker, når vandstanden er modsatrettet.

Vildtreservatet

Ulvedybet og Gjøl Bredning (fjorden over for Ulvedybet) supplerer hinanden som vigtige fuglebeskyttelsesområder for vandfugle. Ulvedybet er kendt for at være en betydningsfuld raste- og yngleplads.

Af ynglende fugle, som ofte kan ses, kan nævnes klyde og grågås, arter som begge har haft ynglesucces de seneste år. Ulvedybet rummer endvidere en god bestand af vibe, rødben, skægmejse, rørspurv, siv- og rørsanger og er også en god lokalitet for rørhøg. En gruppe skestorke holder også til i Ulvedybet

Om efteråret raster vandfugle i stort antal i Ulvedybet. De mest talrige arter af vandfugle er gråand, krikand, pibeand, fiskehejre og grågås. I 1930 blev Ulvedybet udpeget som vildtreservat. Reservatet omfatter 812 ha, hvoraf de 217 er offentligt ejede landarealer. De omkringliggende landbrugsarealer er alle privatejede.

Sagnet om Ulvedybet

Om Ulvedybet hedder det sig, at en heks havde lovet at udrydde Vendsyssels mange ulve. Hun tog derfor sin fløjte og begyndte at spille og alle ulvene samlede sig og hoppede efter hende hele vejen ud til Limfjorden. Da heksen nåede vandkanten red hun på sit kosteskaft og fløj højt op i luften. Men ulvene sansede kun heksens fløjte og styrtede i vandet og druknede hver og en i det, der hedder Ulvedybet, og som på denne måde fik sit navn. ed0 \ls

Sagnet om hvordan Limfjorden blev til.

På den tid hvor Jesus blev født, boede der en grum troldkvinde i Nørrejylland. Da hun hørte om Jesu fødsel svor hun, at hun ville føde et væsen endnu større end Jesus. Snart kom tiden da hun skulle i barselsseng og efter en svær fødsel fødte hun et væsen, der viste sig at være en gris. Hun kaldte den Limgrime. Det viste sig snart at Limgrime havde en utrolig voksekraft. Når den gik i skovene, som på det tidspunkt dækkede det meste af Nørrejylland, kunne man se børsterne på dens ryg rage op over trætoppene!  Den lavede huller og render med trynen, når den ledte efter føde. Den rev hele træer op med rode og spiste dem med stort velbehag. En dag nåede Limgrime helt ud til Hals, hvor den skubbede det sidste stykke land ud i Kattegat og vandet fossede ind i de huller og render den havde lavet på sin vej. Således blev Limfjorden opkaldt efter Limgrimen.