Monarkiet – hvad skal vi med det?
Kom til foredrag og debat om kongehusets rolle i Danmark
Det sker tirsdag d. 11. november 2025 kl 19.00 i Øland Medborgerhus.
Folkeuniversitetet Jammerbugt og Netværk Øland inviterer til et spændende og tankevækkende foredrag om monarkiets betydning i Danmark – før, nu og i fremtiden.
Lektor, cand.mag. og kongehushistoriker Line Bjerre Kristensen tager publikum med på en rejse gennem monarkiets historie og dets udvikling i Danmark, med tråde til de øvrige nordiske monarkier.
Efter det historiske overblik åbnes der op for dialog med publikum, hvor spørgsmål og undringer danner grundlag for en fælles refleksion over monarkiets funktion og relevans i dagens Danmark.
Hvad siger publikum? Hvad siger forskningen? Kom og vær med til at tage temperaturen på kongehusets rolle i vores samfund. Det koster 95 kroner (inkl. en forfriskning i pausen), og du kan tilmelde dig via jammerbugt.dk – søg på folkeuniversitet. eller via dette link:
https://place2book.com/da/sw2/sales/819yr565wg
For yderligere, kontakt:
Kulturkonsulent Ulla Tjell, telefon: 41 91 29 36
